Bloggfrslur mnaarins, gst 2016

Vaxtalkkun S - fyrstu vibrg - mikil lkkun vertryggra hsnislna

Selabanki slands var rtt essu a lkka strivexti um 0,5%. yfirlsingu Selabankans kemur eftirfarandi fram:

Vsbendingar eru um a peningastefnan hafi n meiri rangri undanfari en vnst var fyrr essu ri. v er tlit fyrir a hgt veri a halda verblgu vi markmi til milungslangs tma liti me lgri vxtum en ur var tali.

g tel a Selabankinn hafi einfaldlega ofmeti vnta verblgu. Reyndar kemur a fram tilkynningu bankans og rtt er a minnast ess a auvelt er a vera vitur eftir . Auk ess hefur ahald peningastefnu bankans sjlfssagt dregi r verblgu, en a mnu mati hefi ekki tt a hkka strivexti fyrir um a bil ri san. essi mikla vaxtalkkun morgun og mildari tnn kynningu bankans gefur til kynna a bankinn lkki vexti jafn enn frekar. Rtt er a minnast ess a of miklar vaxtalkkanir gtu virka eins og ola eld s slikt nota sem samlkingu vi verblguna.

hyggjur af verblgu

egar a skuldaleirttingin var kynnt hfu margir hyggjur af v a slkt myndi leia til verblgu. Sagan snir hins vegar a eftir a miklar kreppur hafi tt sr sta s tilhneiging hj flki af grynnka fyrst og fremst skuldum snum. v taldi g etta ekki vera ensluhvetjandiager (sjhrnaog hrna)og v ekki tilefni til a hafa hyggjur af verblgu.

au rk a aukin enslamyndi sjlfkrafa leia til verblgu vorueinnig a mnu mati rng. Aukin ensla slensku efnahagslfi kmi reianlega til me a rtta gengi krnunnar og lkka v ver innfluttra vara. a a launavsitalan hafi hkka jafn miki undanfari er einfaldlega jkvafleiing af bttum efnahagshorfum slandi. Auk ess var str hluti SALEK samkomulagsins me v snii a launahkkanir fru auknum lfeyrissparnai, sem fer ekki strax verlagi nema a flk fari a taka aukin ln v a ori svo mikinn sparna (a er ekkt a aukin reglubundin sparnaur geti leitt til ess a flk taki hrri ln en ella). Engu a sur tel g a hkkun launa eigi eftir a smm saman auka verblgu nsta ri og lklegt er a hn haldist undir 2% til lengri tma hj j me mikla flksfjlgun, lti atvinnuleysi (einungis 2,1% nna) og krftuganhagvxt.

vertrygg hsnisln

Vonandi leiir essi vaxtalkkun til ess a vextir vertryggra hsnislna lkki nstu dgum. a er reyndar meira rmi en 0,5% lkkun fyrir hendi a mnu mati. Raunvextir hsnislna hafa veri kringum 6% sustu mnui mean a raunvextir vertryggra lna eru bilinu 3-4%. S mia vi tvr fjlskyldur sem skulda hvor 20 milljnir, nnur me vertryggt ln og hin me vertryggt ln, er mismunur rlegum raunvaxtakostnai 400 sund krnur milli lna (hr mia g vi 4% vertrygga og 6% vertrygga raunvexti). a munar um minna! etta eru g rk fyrir v a hafa 50% lna vertrygg og 50% vertrygg upphafi v a slkt jafnar sveiflur greislubyri og flk greiir hraar niur vertrygga hlutann (sj grein mna um etta hrna).

MWM

ps. vxtunarkrfur skuldabrfa hafa lkka gfurlega miki fyrstu viskiptum dagsins sem eykur lkur tluverivaxtalkkun vertryggra hsnislna.


Fyrsta faste1gn - fyrstu vibrg

Frumvarp rkisstjrnarinnar varandi agerir tengslum vi fyrstu fasteignakaup flks og vsir a v hvernig vgi vertryggra lna yri minnka framtinni var kynnt an (15.8). g get ekki sagt anna en a vi fyrstu sn eru essar tillgur heildina liti afar gar.

a helsta sem essar tillgur mia a er a virkja flk til sparnaar og veita flki auki tkifri til a fjrfesta fyrstu eign sna og mynda auk ess eigi f hana upphafi lnstma. v sambandi er veri a veita skattavilnun formi sreignasparnaar sem er skattfrjls.

fyrsta lagi er stefnt a v a framlengja mguleika flks til a nota sreignasparna til greislu hsnislna um 2 r vibt (sjlfur tel g a mynda tti framtarstefnu eim efnum en nsta rkisstjrn tti ef til vill a glma vi a).

Hin tillagan er stuttu mli a veita flki sem er a kaupa fyrstu sna fasteign mguleika a nta sr sreignasparna. rjr leiir eru boi. S fyrsta er mguleiki v a safna fyrir afborgun fyrstu fasteign, ekki svipa sparimerkjafyrirkomulaginu fyrir mrgum rum san. etta er g lei til a virkja sparna. Einnig er hgt a nota sparna til a greia inn hfustl lna og rija leiin, sem er svipu, er blndu lei, ar sem greitt er af afborgunum og einnig hfustl lna. Hgt er a nta sr essar leiir allt a 10 r.

a er blandaa leiin sem g tel vera lykillinn a farslli lausn v a draga r vgi vertryggra lna. Me v a nta sr blnduu leiina getur flk enn teki 40 ra ln en sta ess a au su vertrygg, sem felur sr nnast enga eignamyndun fyrstu 20 r lnstmans, getur flk notasreignarsparnainn til a greia inn hfustl lna og afborganir. Me v vri hgt a taka vertryggt ln en me asto sreignarsparnaar vri greislubyrin svipu vertryggu lni ( dminu a nean er sreignarsparnaur greiddur inn vertrygga lninu en ekki v vertrygga).

Fyrir hjn sem taka 20 milljn krna ln til 40 ra, mia vi r forsendur a verblga s 2,5% ri og raunvextir su 3,5%, er rlegur kostnaur vertryggs lns 960 sund krnur. S vertryggt ln teki er rlegur kostnaur rmlega 1,7 milljn krna ri. Su hjnin me 800 sund krnur tekjur mnui, ea samtals 9,6 milljn krnur ri, og leggja sreign 6% (4% fr launega + 2% fr launagreianda) er lagt inn ln eirra rlega r sreigninni 576 sund krnur. S upph dekkar stran hluta ess mismunar sem greia arf umfram af vertrygga lninu samanbori vi vertrygga lni. Mismunurinn fyrsta ri er 180 sund krnur ea 15 sund krnur mnui. S mismunur minnkar jafnt og tt nstu rin en eftir um a bil 10 r er greislubyri vertryggalnsins orin svipu greislubyri vertrygga lnsins.

Eftir 10 r (ea upphafi 11 rs) eru eftirstvar vertrygga lnsins 12,0 milljnir krna en 22,6 milljnir krna hj vertrygga lninu me essu fyrirkomulagi (essar tlur eru ekki nvirtar). Sreignin hefur v minnka eftirstvar lnsins bi me v a leggja meiri pening inn hfustlinn upphafi lnstmans sem leiir til ess a vaxtagjld eru miklu lgri hj vertrygga lninu v a "leigutmi" peninga er styttri (a er, hfustll lns er a mealtali lgri). A v gefnu a viri hsnis hafi hkka takti vi verblgu er viri ess hluta sem 20 milljna krna lni ni til bi a hkka 25,6 milljn krnur. Me sreignarleiinni er essu dmi egar bi a greia niur helming lnsins mia vi viri fasteignarinnar sem lna var fyrir.*

essi tfrsla virist vi fyrstu sn taka helsta vanda vertryggra lna, a er a ltil eignarmyndun sr sta me slkum lnum, en flk sem er a kaupa sna fyrstu fasteign getur nota sreignarsparna til a au lti svipa t og vertrygg ln hva eirra eigin greislubyri varar. Snileg eignarmyndun sr v sta fyrstu r lnstmans.

MWM

*Upphaflegir treikningar mnir geru ekki r fyrir a greitt yri inn hfustl lna en vi nnari lesturkynningar s g a s upph er 10% ru ri og eykst svo um 10% hvert r fram a 90% ri 10. Rtt er a taka fram a skilningur minn varandi forsendur treikninga gtu veri ruvsi frumvarpinu sjlfu en tlurnar eru engu a sur gtt vimi.

16.8 - var vitali Rs 2 morgun tengslum vi etta mlefni


Vertrygg ln - einfld lei til a minnka vgi eirra

morgun var fjalla um vertrygg ln bi Bylgjunni og Rs 2. Einnig fjalla Elsa Lra Arnardttir og Gunnar Bragi Sveinsson, ingmenn Framsknarflokksins, um leiir til a draga r vgi vertryggingar asendri grein sem birtist Frttablainu dag. Enn n er fjalla um vertrygg ln en rtt fyrir mikla umru virist lti gerast eim mlum en ef til vill breytist a nstunni.

Vertrygg ln hafa sna kosti en au hafa einnig kosti. Hi sama m segja um vertrygg ln. S ln formi vertryggingar greiir lntakandi almennt mjg hgt inn hfustl lna. a ir a lntaki er a "leiga" pening afar langan tma, sem gerir a afar drt. a svipar til ess a leiga b og eignast aldrei neitt hana.

Greislubyri vertryggra lna er aftur mti hrri en hj sambrilegum vertryggum lnum og rur flk v sur vi slk ln. Aftur mti er eignamyndunin miklu hraari slku lnaformi, hfustll lns lkkar hraar og "leigukostnaurinn" v minni.

Hgt er a sj etta essu Excel skjali ar sem a vertrygg ln og vertrygg ln eru me sama vaxtakostna prsentum tali. Bi lnin greiast niur 25 rum og nafnvextir eru 6,09%. Greislubyri vertrygga lnsins fyrsta ri er 622 sund krnur en er aftur mti hj vertrygga lninu rmlega milljn krnur. ar sem a greitt er hraar inn vertrygg ln styttist "leigutmabili" (.e. hfustll lns minnkar hraar hj vertrygga lninu) og vaxtakostnaur yfir tmabili v minni. a munar rmlega 3 milljnum krnum milli lnaforma essu dmi. Veri er a greia smu vexti af bum lnum en ar sem a vertrygga lni er greitt hraar niur er hfustllinn yfir tmabil lnsins lgri og v er vaxtakostnaur lgri.

Excel skjal sem snir essa run er hgt a nlgast hrna.

a er einfld lei til a sameina helstu kosti vertryggra og vertryggra lna og draga r vgi vertryggingar. Almennt egar fjalla er um fjrfestingar er lg hersla a flk dreifi httu. Me sama htti er hgt a setja fram lg um a hsnisln su a minnsta 30% vertrygg. Me v er dregi r skammtmahrifum ess egar a verblga hkkar og einnig er annig hgt a tryggja a lntaki greii hluta lnsins hratt niur (svo lengi sem lnstmi s ekki lengri en 25 r). S einungis 30% lna vertrygg er lntaka gert grein fyrir v a 70% lnsins greiist hgt niur. S hluti lnsins er a miklu leyti til leiguver fyrir hsni. S vilji til ess a greia lni hraar niur arf lntaki a taka sig hrri greislubyri, en me v styttist "leigutminn" aftur mti og heildarkostnaur "leigunnar" lkkar.

essi lei tti a vera auveld a tfra. slandsbanki bur til dmis n egarblandaar leiir hsnislnum sem eru svipuum ntum.

etta myndi draga r vgi vertryggra lna og einnig auka skilning flks kosti og kosti beggja lnaforma. Auvelt vri a ba til frumvarpi, a vri eitthva essa lei: Hsnisln sem veitt eru til einstaklinga skulu vera hi minnsta 30% vertrygg.

MWM

ps. g skrifai skrslu um vertrygg ln fyrir hnd VR og Stofnunar um fjrmlalsi fyrir nokkrum rum san. S skrslu stendur enn vel fyrir snu og m nlgast hrna.


Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband